Positionering handler om at definere og eje en strategisk fortælling, der skaber en klar identitet i markedet og blandt stakeholdere. Det kræver en dyb forståelse af virksomhedens værdier, ambitioner og unikke konkurrencefordele – og en evne til at omsætte det til en stærk og genkendelig profil. Hos Substantia arbejder vi derfor med positionering som en strategisk disciplin, hvor vi identificerer og aktiverer de fortællinger, alliancer og kommunikationsindsatser, der styrker jeres rolle i markedet, blandt stakeholdere og i den offentlige debat. Positionering er en investering, der sikrer jer en plads i de samtaler, der former jeres fremtid. Vi arbejder med positionering gennem en struktureret tilgang, der sikrer en stærk kobling mellem forretningsmål, stakeholderforventninger, analyse, strategi og eksekverbar kommunikation.
Sådan arbejder vi med positionering:
- Differentiering: Vi definerer den unikke position, der gør jeres virksomhed og brand relevant og legitimt i en større samfundsmæssig og forretningsmæssig kontekst.
- Narrativ og fortælling: Vi definerer de kernebudskaber og overordnede fortælling, der skal understøtte jeres handlinger og drive jeres relevans.
- Stakeholderdrevet: Vi sikrer, at jeres position resonerer hos de vigtigste beslutningstagere, samarbejdspartnere og interessenter gennem grundig analyse, som integreres og målrettes i positioneringsarbejdet. Vi sikrer, at positionen er underbygget af handlinger, alliancer og strategiske initiativer.
- Kontekst og forankring: Vi arbejder på at positionere jer på udvalgte dagsordener (medier, politisk) og sikrer, at jeres budskaber er relevante og værdiskabende. Forankring af positionen kan ske i alt fra PR og kommunikation til strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.
- Signaturtiltag: Vi udvikler konkrete, handlingsorienterede initiativer, der omsætter positionen til praksis, skaber gennemsigtighed og dokumenterer virksomhedens værdiskabelse.